Rettigheder som låntager

Vidste du, at du faktisk har en række rettigheder som låntager? Det står typisk oplyst i låneaftalen, men det er ikke alle, der opdager alt det, der står med småt. 

Derfor vil vi her give gennemgå dine retslige rettigheder, så du bliver bevidst om de forhold, du kan gøre krav på som låntager. 

Ret til at fortryde indenfor 14 dage

Kreditaftalelovens § 19 fortæller, at alle låntagere kan gøre brug af en 14 dages fuld fortrydelsesret, når de har underskrevet en låneaftale. Det er langt fra alle låntagere, der er klar over fortrydelsesretten, da en låneaftale ofte anses som “bindende”. 

Det er altså vigtigt at kende til denne ret, hvis du pludselig ikke længere har brug for at låne pengene. 

Vælger du at udøve fortrydelsesretten, skal du være opmærksom på følgende: 

  • Den træder først i kraft, når kreditaftalen er blevet underskrevet af begge parter, eller fra den dag, låntager modtager aftalevilkårene. 
  • Er der tale om en delvis fortrydelse, bliver leveringsomkostningerne som regel ikke refunderet.
  • Låntager skal give klar besked om fortrydelsen pr. mail – inden fristen udløber. 
  • Kreditbeløbet skal tilbagebetales senest 30 dage efter, låntager har givet besked om fortrydelsen. 

Fortryder du derfor lånet, kan du frit benytte dig at denne ret indenfor de første 14 dage. 

Betænkningstid på 48 timer

Fra januar 2017 er alle låntagere af kviklån underlagt en obligatorisk betænkningstid på 48 timer. Du kan altså først få lånet udbetalt efter 48 dage, når du ansøger om et kviklån. 

Det blev bestemt af regeringen med henblik på at give kviklånstagere en chance for at fortryde lånet – og på den måde forhindre en eventuel gældskrise.

Betænkningstiden er dog kun pålagt de såkaldte kviklån med kort løbetid. 

Ret til at anmode om en amortisationsplan

Som låntager kan det være svært at bevare overblikket over renter, afdrag og lignende. Heldigvis kan du anmode om en såkaldt amortisationsplan, der reelt set bare en plan over dit låneforløb. 

Amortisationsplanen giver dig overblik over: 

  • Betalinger (de resterende) 
  • Detaljer om renten
  • Tidspunkter for betaling 

Du anmoder om amortisationsplanen hos din kreditor.

Ret til fuld tilbagebetaling før tid

Låntager har ret til at tilbagebetale det fulde beløb før tid. Det vil sige, at du kan blive hurtigere gældfri igen, hvis du pludselig får mulighed for at indfri hele lånet på én gang. 

Kreditor har ret til at kræve maks. 1 % af lånebeløbet som kompensation for eventuelle omkostninger, der er forbundet til den førtidige indfrielse.

Dog tilbyder størstedelen af låneudbydere i dag indfrielse før tid – uden at opkræve et ekstra gebyr. 

Ret til at klage

Du kan til enhver tid klage over en långiver, hvis du oplever overtrædelse af regler, direkte brud på kontrakten eller andre urimelige låneforhold.

Når du vil klage, skal du først og fremmest kontakte den pågældende låneudbyder for at rette op på “fejlen”. Hvis det ikke er nok, skal du rette din klage mod Ankenævnet for Finansieringsselskaber. 

Derudover har du mulighed for at klage hos: 

  • Forbrugerombudsmanden
  • Forbrugerklagenævnet
  • Europa-Kommissionens online klageportal

Det skal siges, at alle pengeinstitutter i Danmark er under løbende opsyn af både Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet for at sikre ansvarlig udlån. Men du skal naturligvis udtrykke utilfredshed, hvis du oplever uretmæssige forhold. 

Kilde: 

Kreditaftaleloven fra danskelove.dk