Hvad betyder ÅOP?

Skrevet af: Lead Supply A/S

ÅOP er et vigtigt pejlemærke og et nøgleord, når du skal overveje, hvilket lån der er bedst for dig. ÅOP er en forkortelse af årlige omkostninger i procent. ÅOP giver dig altså et billede af, hvad lånet reelt koster. Det koster nemlig aldrig bare, hvad du låner. 

De årlige omkostninger i procent viser dig med andre ord, hvad du skal betale ekstra i procent om året for hele dit lån. Ved at se nærmere på ÅOP’erne ved forskellige lån kan du nemt gennemskue, hvilke lån der er billigst, hvis du sætter dem op imod andre lån. 

Det er lovpligtigt for låneudbydere og banker at oplyse de årlige omkostninger i procent, og det betyder, at du får en større gennemsigtighed, når du låner, så du ikke overser noget, der kan komme til at koste dig mere, end du havde regnet med. 

Hvad består ÅOP af?

Årlige omkostninger i procent består af mange forskellige dele. Det er normalt, at ÅOP udregnes på baggrund af det lånte beløb, rentesatsen, løbetid og omkostninger ved oprettelse. ÅOP viser dig prisen på dit lån og medregner derfor alle gebyrer og afgifter. ÅOP viser dig altså den samlede pris – men ÅOP fra to forskellige låneudbydere behøver ikke nødvendigvis at bestå af det samme. Hvis de årlige omkostninger i procent ikke fandtes, ville det være svært for lånere at gennemskue, hvad der præcist skal betales. Se på listen herunder, hvad ÅOP’en eventuelt kan bestå af: 

  • Stiftelsesomkostning 
  • Rentesats
  • Løbetid
  • Lånte beløb
  • Ekspeditionsgebyr, dokumentgebyr og andre gebyrer (for eksempel kontogebyrer og PBS-gebyrer)
  • Eventuelt andet – det er op til bankerne og låneudbydere, hvad de vil kalde gebyrer og afgifter.

Husk på, at det tal, der står ud for ÅOP’en på et lån, medregner alle lånets omkostninger. Derfor er det de årlige omkostninger i procent, du skal holde øje med, når du vil sammenligne lån. Det er den nemmeste måde at finde det billigste lån på. 

ÅOP er din sikkerhed

Man kan sige, at de årlige omkostninger i procent er lånerens sikkerhed. Er du ikke ekspert på låneområdet og svære ord, der kun giver mening for de skarpeste revisorer og bankmedarbejdere, kan du altid regne med ÅOP. De årlige omkostninger i procent er, som vi har beskrevet ovenfor, det vigtigste pejlemærke for prisen på et lån. Den viser dig den helt reelle pris, så du slipper for at skulle regne det hele ud selv. 

Det er præcis det, vi mener, når vi fortæller, at det er din sikkerhed. Det er vedtaget ved lov, at den skal oplyses, så lægmænd også selv kan være med til at vurdere, hvilken type lån der er mest fordelagtig.

Det er alment kendt, at nogle lånere kun overvejer de lån, der giver den laveste rente, fordi de ser ud til at være billigere. Men den laveste rente giver ikke nødvendigvis den laveste pris, når man udregner hele lånets pris. Det er i sådan en situation, at tallet for de årlige omkostninger i procent bliver din redningsmand. 

Et lån med en lav rente kan sagtens have en højere ÅOP end et lån med en højere rente. Derfor anbefaler vi, at du altid holder øje med ÅOP, når du sammenligner lån. Det er med andre ord din sikkerhed. Du kan sammenligne forskellige ÅOP’er på lån ved at se nærmere på låneoversigten her.